Tango for begyndere

Argentinsk tango er en improviseret pardans, hvor god kontakt og tydelig kommunikation mellem dig og din dansepartner er helt centralt. Det giver nemlig jer begge mulighed for at nyde improvisationens overraskelser.

I min undervisning ligger jeg vægt på tangoens basale elementer. Du kommer til at træne din kropsbevidsthed, herunder at mærke og bruge dit fundament samt at bære dig selv på en måde, så kroppen føles levende og bevægelig. Derudover kommer du til at arbejde med at være opmærksomt tilstede i nuet, at være tydelig i din kropslige kommunikation med din dansepartner samt at tage ansvar for dig selv i dansen.   

Kom alene, sammen med en dansepartner eller saml fem af dine venner til en semi-privattime.

PRIS:

Privattime: 500 kr. per person

Semi-privattime: 400 kr. per person

Tangohøjskole i Buenos Aires

Et tangohøjskoleophold i Buenos Aires byder på masser af tango samt en introduktion til byen, kulturen og tangomusikken. I april 2022 er jeg med på Tangohøjskolen som Kropsterapeut og yogalærer. Jeg glæder mig til at give dig og din krop de bedste forudsætninger for at få mest muligt ud af din tangoundervisning.

Tangohøjskolen arrangeres af Institut for Liv, Læring & Lidenskab. Læs mere på www.tangohoejskole.dk