Tangohøjskole i Buenos Aires

2021-09-22

Tag med på 14 lærerige dage i Buenos Aires med masser af tango og tangomusik samt introduktion til byen, dens historie og kultur.

Lad dig omfavne og mærk hvad det gør ved dig!

At være på Tangohøjskole i Buenos Aires er en form for dannelsesrejse. Vi samler en gruppe mennesker med en fælles interesse for tango og personlig udvikling og bruger 2 uger på at fordybe os i dansen, musikken, sangene, sproget og kulturen. Vi giver de indre personlige dramaer lys og luft og vender tilbage en smule mere i live.

Tangohøjskolen i Buenos Aires ønsker at være katalysator for nye erkendelser, for udveksling af erfaringer på tværs af kulturer og for at dele den simple glæde ved at udtrykke sig gennem dans og musik.

"Ja, altså den tur gav jo næring til et lille frø inden i mig, som jeg på sin vis godt vidste var der, men som jeg ikke seriøst havde næret gennem mange år. Det førte jo både til orlov, karriere- og livsomlægning... det er jo helt vildt!!!"

Næste Tangohøjskole er i Påsken 2022. Turen arrangeres af Institut for Liv, Læring og Lidenskab - læs mere og tilmeld dig her