Lær at danse argentinsk tango

Eneundervisning i tango kan bidrage med ny forståelse af trin og bevægelsesprincipper, bedre integration i kroppen og øget danseglæde, fordi du føler dig bedre tilpas i dig selv i dansen.

Jeg tilbyder eneundervisning til begyndere og letøvede dansere.

I min undervisning lægger jeg vægt på tangoens basale elementer. Du kommer blandt andet til at træne din kropsbevidsthed, at være opmærksomt tilstede i nuet, at være tydelig i din kropslige kommunikation med din dansepartner samt at tage ansvar for dig selv og dit udtryk i dansen.


Argentinsk Tango: En terapeutisk rejse gennem relationer og følelser

Argentinsk tango er mere end blot en dans – det er en dyb relationel og følelsesmæssig oplevelse. Tangoens unikke samspil mellem fører og følger skaber en særlig dynamik, hvor vi kan udforske tillid, grænser og kommunikation uden ord. Gennem denne kropslige dialog får vi mulighed for at spejle os i hinanden, mærke nærvær og opdage, hvordan vi relaterer os til andre – både på dansegulvet og i livet.

Samtidig inviterer tangoen os ind i en emotionel terapeutisk proces, hvor følelser som glæde, frustration, frygt og længsel kan få lov at blive mødt og udtrykt gennem bevægelse. Tangoens rytme og intense nærvær hjælper med at frigøre blokeringer, lindre stress og skabe ro og balance i både krop og sind.

Argentinsk tango skaber et unikt rum for terapi gennem bevægelse og relationer – en kraftfuld måde at finde dybere selvforståelse og styrkede relationelle kompetencer. 

Dans, musik og nærhed har helende effekt på organismen!

Undervisning af grupper

I tillæg til eneundervisning i argentinsk tango tilbyder jeg også semi-privattimer. En semi-privattime er for dig og tre af dine venner, som sammen har lyst til at lære tangoen at kende. I kan booke én session ad gangen, eller jeg kan planlægge et kortere eller længerevarende forløb til jer. 

Derudover kan du booke mig til private events, fx en polterabend, en fødselsdag eller en ryste-sammen dag på arbejdspladsen. Kontakt mig for en uforpligtende snak om dine ønsker.

Er du mere til holdundervisning, så er du velkommen på mine faste klasser. Jeg underviser hold for begyndere, letøvede og øvede på Frederiksberg. Se tider, priser og tilmelding på FOFs hjemmeside.