Anatomy Trains Structural Integration
ATSI er en dybdegående og transformerende type kropsbehandling, hvor vi arbejder med kroppens muskel-bindevævssystem (myofascia).
Gennem ATSI undersøger- og arbejder vi med, hvordan dit levede liv har sat sig som mønstre i dit væv og dermed påvirker den måde, du bærer dig selv på. Det er dermed en rejse ind i din krops historie, vaner og muligheder - gennem anatomisk, fysiologisk og kinestetisk funderet manuelt kropsarbejde.
ATSI tilbydes som et sammenhængende behandlingsforløb fordelt på 12 sessioner, hvor der systematisk arbejdes for at skabe mærkbare forandringer i både kropsholdning, bevægelseskvalitet og indre sansning.
Metoden bygger på Rolfing® samt Tom Myers forståelse af kroppens myofasciale forbindelseslinjer kendt som "Anatomy Trains". Disse forbindelseslinjer bidrager til en forståelse af, hvorfor ubalance ét sted kan skabe ubalance et helt andet sted. Lændesmerter kan fx stamme fra en uhensigtsmæssig organisering af dit væv i fødder, ben og bækken og derfor løser det ikke problemet, kun at arbejde med symptombehandling i lænden.
Hvem kan have gavn af ATSI?
ATSI er for dig, der ønsker forandring! Du skal være klar til at kigge på egne vaner og nye muligheder og ikke mindst have tilstrækkelig energi og overskud til forløbet. ATSI er for dig, der:
- Ønsker en mere balanceret kropsholdning
Måske kender du til at stå på forfoden, måske tilter dit bækken eller dine skuldre, måske er halebenet trukket ind under dig og måske er dit hoved fremskudt i fohold til resten af kroppen? - Ønsker færre smerter OG sanselig adgang til hele din krop
Måske kender du til nagende smerter i lændeområdet, konstant ømhed i skuldre og nakke, eller at der er områder i kroppen, du ikke rigtig kan mærke? Ønsker en mere bevægelig og funktionel krop
Måske kender du til at bruge unødigt meget energi på at gå, stå og trække vejret eller måske kender du til, at det er vanskeligt at komme op og ned fra seng, stol eller gulvet?Ønsker et alternativ til Kiroprakter-behandling
En Kiropraktor kan afhjælpe ledstillingsproblematikker, men må du afsted tit og ofte, kan det skyldes, at der istedet er brug for balancering og reorgansering af det bløde væv, der påvirker knoglernes organisering i forhold til hinanden.
ATSI 12 sessioners forløb
ATSI 12 sessioners forløb er bygget op over en protokol, som sikrer, at vi åbner kroppen og sidenhen integrerer forandringerne på en balanceret og ikke overvældende måde.
Session 1-4: Her arbejder vi med at forbedre muskel-bindevævets tilpasningsevne langs de såkaldte superficielle myofascielle linjer og balancere tonus fra front til bag og side til side. Vi arbejder også med superficielle rotationer i kroppen. Sessionerne vækker den proprioceptive sans og forbereder kroppen til de efterfølgende sessioner.
Session 5-8: Her arbejder vi med kroppens dybe midtlinie for blandt andet at skabe løft og støtte nedefra, skabe plads til den dybe vejrtrækning, udbedre dybe rotationer og tilt samt balancere fødder, bækken, overkrop, skuldre og hoved i en god og funktionel alignment.
Session 9-12: Her arbejder vi med integration af det forudgående arbejde. Krop og hjerne har brug for at lære at være- og bevæge sig fra et nyt udgangspunkt.
Pris for 4 sessioner:
Session 1-4: 4.400 DKK
Session 5-8: 4.000 DKK
Session 9-12: 3.600 DKK
ATSI Mini-forløb
Har du en relativt velbalanceret kropsholdning og fungerer din krop, som du gerne vil, med kun få udfordringer, så kan et mini-forløb på 4 sessioner være for dig. Vi arbejder med samme metodiske præcision, samme anatomiske forståelse og samme intention om helhedsorienteret forandring – blot i et mere kompakt format.
Pris: 4.400 DKK
Sådan foregår ATSI
Sessionerne kombinerer manuelt myofascie-arbejde med bevidst bevægelsesintegration, så din krop ikke blot bliver vækket og balanceret, men også lærer at bevæge sig på en ny, friere måde.
Hver session begynder med en kropslæsning, hvor jeg observerer din krop forfra, bagfra og fra siderne, både stående og i bevægelse. Ud fra hvad jeg ser, lægger jeg en strategi for sessionen. Der er typisk flere små kropslæsninger gennem sessionen for at se, hvordan din krop tager imod arbejdet og organiserer sig med den nye information.
Gennem sessionen vil du enten ligge eller sidde på en massagebriks, oftest en kombination af begge. Du vil være i dit undertøj, da arbejdet forudsætter at jeg har kontakt med din hud. Hver session afrundes med beroligende og samlende kraniosakralt arbejde.
Jeg anbefaler, at der går 1-3 uger mellem behandlingerne.
Frihed i kroppen, ro i sindet, balance i livet!
Tværfaglighed
Det særlige hos iKONTAKT body mind movement er, at din Kropsterapeut også er uddannet Psykoterapeut og Yogalærer. Her er kompetencer til at guide dig videre end behandling på briksen, fx med meditationsøvelser, åndedrætsteknikker og fysiske øvelser.
Tilsvarende kan der være en tryghed i at vide, at du er i rum med en psykoterapeut, der er trænet i at være med det svære sammen med dig og som kan støtte dig professionelt og medmenneskeligt i din personlige udvikling.
Vurderer jeg, at der er noget, jeg ikke kan hjælpe dig med, anbefaler jeg gerne en anden behandler eller terapeut, som kan hjælpe dig bedre. Har du lægefaglige spørgsmål bedes du kontakte din egen læge.
