YOGA
Min intention er at skabe et rum, hvor du gennem din yoga-praksis har mulighed for at skærpe din opmærksomhed på kontakten til dig selv, dit fundamentet og dit åndedræt.
Jeg er uddannet Yogalærer hos Simon Krohn og underviser primært Hatha Yoga, gerne med forskellige flowelementer. I min undervisning ynder jeg at bringe opmærksomhed på forskellen mellem form og handling, på det at rumme modsætninger og på den pulserende bevægelse, som åndedrættet skaber i kroppen.
Jeg underviser yogaklasser på NOR Sundhedshus og hos Hot Yoga Studio (Østerbro Yogaforening). Derudover kan jeg bookes til 1:1 sessioner eller til at undervise private grupper. Er du tur-arrangør og har brug for en yogalærer på dine ture, så tag kontakt.